Refleksionsark

skrevet af S.S.Hansen, nor12920        Vejledere: Kirstin Lundblad og Mads Algreen Brønsted

Sangskatten

Jeg har valgt at lave en ”Sangskat”. Den består af kort, som illustrer børnesange samt en skattekiste med forskellige figurer, som symboliserer sangene. Sangskatten skal bruges under samling, hvor børn og voksne samles om at synge. Formålet med samlingen er, at styrke børnenes udvikling, deres fællesskabsfølelse og deres glæde ved at synge. Sangskatten skal kunne skabe mening, så aktiviteten og sangene bliver genkendelige og forudsigelige for barnet. Produktet skal understøtte aktiviteten, så barnet stimuleres auditivt, visuelt, taktilt og motorisk.

Den primære målgruppe er vuggestuebørn fra 10 mdr. til ca. 3 år. I starten kommunikerer det lille barn med lyde, gråd og kropssprog. Fra et års alderen begynder barnet at kunne enkelte ord og udvikler gradvist sit ordforråd (Broström, Herring og Nielsen 2010). Piaget beskriver, hvordan barnet udvikler sin måde at tænke, opfatte og lære på i forskellige stadier. Det lille barn opbygger sin erfaring om verden gennem sine sanser og bevægelser. Det undersøger genstande ved at føle, røre, smage, høre, se og dufte. Gennem aktivitet konstruerer barnet sine kognitive stukturer og skaber mening med verden. Efterhånden som barnet bliver ældre og mere erfarent, bliver dets tankevirksomhed mere avanceret (Brørup og Hauge, 2005).  

Vygotsky og Bruner fremhæver, at social interaktion er en fundamental del af barnets læringsproces. Barnets læring er betinget af den kultur, som barnet opvokser i. Barnets læring styrkes igennem interaktion, hvor en mere erfaren person støtter barnet i læreprocessen. Den voksne tilpasser hjælpen til barnets aktuelle behov, og gradvist bliver barnet i stand til at klare opgaven på egen hånd (Schmidt, 2013).

Ifølge Kjertmann styrkes barnets indlæring, når flere af barnets sanser stimuleres samtidig. Han beskriver, hvordan ordkort kan være med til at fremme børns sprogindlæring. Når barnet præsenteres for et ord eller begreb både auditivt og visuelt, lagres to forestillingsbilleder i barnets sproglige hukommelse, som danner en association i hjernen, der aktiveres, når barnet efterfølgende hører ordet (Kjertmann K., in Sørensen, M. 2003).

Jeg har derfor forsøgt at producere et produkt, som stimulerer flere af barnets sanser og som støtter op om barnets læreproces. Den voksnes rolle er at tilrettelægge musikaktiviteten, så barnet bliver aktivt deltagende og bruger sine sanser. Sangkortene med billeder, der illustrer sangene, stimulerer barnet visuelt. Skattekisten, hvor barnet kan finde en figur eller en ting, som symboliserer en sang, stimulerer barnet visuelt og taktilt. Jeg har udvalgt sange, der ledsages af fagter eller bevægelser. Vi synger sangene sammen, og barnet er aktiv deltager i processen samtidig med, at det stimuleres auditiv og motorisk.

Sangskatten kan være med til at understøtte barnets sproglige og kognitive udvikling. Barnet præsenteres i ”Sangskatten” for forskellige genstande og begreber. Den multisensoriske stimulation skal hjælpe barnet til at koble en bestemt sproglyd til en bestemt handling eller genstand i verden. Barnet udvider hermed sit kendskab til verden, sin ordforståelse og sit ordforråd. Sangskatten skal opmuntre barnet til at være en aktiv deltager. Barnet skal have mulighed for at bestemme selv og tage initiativ. Sangskatten skal fungere som et kommunikationsredskab, som skal give barnet mulighed for at udtrykke sit sangvalg, selvom barnets sprog endnu ikke er så udviklet, at barnet verbalt kan give udtryk for sit ønske. Sangskatten skal også styrke barnets deltagelse i fællesskabet. Barnet skal få følelsen af at høre til gruppen, at være inddraget i aktiviteten samt at bidrage til fællesskabet med sit valg af sang. Samtidig skal barnet også lære at respektere de andre børn i gruppen og deres valg.

Sangskatten kan tilpasses efter børnegruppens behov og interesser. Børnene skal udfordres på lige netop det niveau, de befinder sig på og skal støttes i at komme videre fra det, som de kan, til det de næsten kan, også kaldet ”zonen for nærmeste udvikling” (Kirk, 2012). Jeg har valgt rammesange, hvor børnene kan være aktiv medskabende og improviserende. Vi tager udgangspunkt i deres initiativer, forslag og ideer. Samtidig inspirerer børnene hinanden med deres påfund. Jeg har også valgt at bruge mere traditionelle fagtesange. De kritiseres for at bremse barnets egen aktivitet, fordi barnet kommer til at imitere pædagogen fremfor at skabe sin egen bevægelse (Ahlmann 2008). Mange børnesange indeholder imidlertid en lille historie, som man kan formidle til børnene på samme måde, som når man læser højt for dem. Jeg mener, at fagter kan bruges positivt til at forstærke det æstetiske udtryk og dermed bidrage til at formidle den historie, sangen indeholder. Fagterne kan være med til at tydeligøre og dramatisere historien.

Sangskatten er billig at producere. Det er billeder, som er limet på et stykke pap og herefter lamineret. Det kan tåle, at børnene rører, hiver i eller smager på det. Skulle et kort gå i stykker, er det nemt at printe et nyt ud og laminere det. Figurerne i kassen er lavet af plastik, træ og stof og kan også udskiftes efter behov.

Anslag: 5127 (heraf referencer: 135 anslag)

Referencer:

 Ahlmann, L., ”Bevægelse og Udvikling”, Hans Reitzels Forlag, 2008

Broström, S., Herring, H., Nielsen S.N., ”Liv og læring i vuggestuen”, Dafolo Forlag, 2010

Brørup, M., Hauge L., ”Gyldendals Psykologi Håndbog”, Nordisk Forlag, 2005

Kirk, E., ”Musik som udtryksform”, Hans Reitzels Forlag, 2012

Kjærgård, H., Støvring, B., Tromborg, A., ”Barnets lærende hjerne – Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik”, Bogforlaget Frydenlund 2012

Smidt, S. ”Bruner og små børns læring”, Hans Reitzels Forlag, 2013

Sørensen, M. ”Dansk, kultur og kommunikation” Akademisk Forlag, 3. udgave, 2013

Læring

Piaget beskriver, hvordan barnet udvikler sin måde at tænke, opfatte og lære på i forskellige faser. Efterhånden som barnet bliver ældre og mere erfarent, bliver dets tankevirksomhed også mere avanceret. Barnet er ikke en passiv modtager af viden, men forsøger derimod aktivt at forstå verden og konstruere mening.

Mens Piagets læringssyn antager, at barnets læring primært sker via barnets individuelle indre refleksion og tænkning, lægger Vygotsky og Bruner vægt på, at social interaktion er en fundamental del af barnets læringsproces. Barnets læring påvirkes af ydre forhold og er betinget af den kultur, som barnet opvokser i. Barnets læring styrkes igennem interaktion, hvor en mere erfaren person støtter barnet i læreprocessen. Den voksne tilpasser hjælpen til barnets aktuelle behov, og gradvist bliver barnet i stand til at klare opgaven på egen hånd.

Min målgruppe er ifølge Piagets teori i den sansemotoriske fase, hvor barnet via sansning og handlinger opbygger sin erfaring om verden. Det lille barn udforsker den nære verden gennem sin krop ved at føle, røre, smage, høre, se og dufte. Barnet er optaget af genstandsrettede lege, hvor det undersøger genstande gennem sine sanser. Mit produkt skal derfor understøtte musikaktiviteter visuelt, auditivt, taktilt og motorisk.  Den multisensoriske stimulation skal hjælpe barnet til at koble en bestemt sproglyd til en bestemt handling eller genstand i verden.

SMTTE model

SMTTE modellen er en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling. Formålet er at konkretisere sit mål og skabe sammenhæng mellem det, som man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå sit mål.

 

Sammenhæng: Små børn er afhængige af nære relationer, der interagerer med barnet og støtter dets udvikling og læring. Ifølge Kjertmann styrkes barnets indlæring, når flere af barnets sanser stimuleres samtidig. Han beskriver, hvordan ordkort kan være med til at fremme børns sprogindlæring. Når barnet præsenteres for et ord eller begreb både auditivt og visuelt, lagres der to forestillingsbilleder i barnets sproglige hukommelse. Disse forestillingsbilleder danner en association i hjernen, der aktiveres, når barnet efterfølgende hører ordet. Fredens skriver: ”en samtidig auditiv og visuel perception af ordet fastholder den mentale repræsentation bedre end hvis der kun er ét hukommelsesspor, fra én sansemodalitet. Man har erfaret, at der er en indlæringsmæssig fordel ved en multisensorisk tilgang til et nyt videns- og færdighedsområde” (Kjertmann K., in Sørensen, M. 2003)

Mål: Målet med denne opgave er at skabe et produkt, hvor barnet stimuleres gennem flere sanser under sangaktiviteten. Produktet skal kunne stimulere barnets sprog og begrebsforståelse. Produktet skal kunne skabe mening, så aktiviteterne bliver genkendelige og forudsigelige for barnet. Produktet skal derudover give barnet mulighed for at udtrykke sit eget valg, altså have medbestemmelse. Barnet skal have mulighed for at vælge ved fysik at pege på eller tage en ting, som symboliserer sangen, da barnet muligvis ikke har et verbalt sprog.

Tiltag: Jeg vil producere sangkort med billeder, der symboliserer sangene (visuel stimulation). Jeg vil lave en skattekiste, hvor barnet kan finde en ting, som symboliserer en given sang (taktil stimulation). Jeg udvælger sange, der ledsages af fagter eller bevægelser (motorisk stimulation). Vi synger sangene sammen (auditiv stimulation).

Tegn på læring: At børnene viser tegn på glæde ved at synge.  Sangkort og -skat skal stå tilgængeligt for børnene, så de selv kan tage tingene frem. Et tegn kan således være, at børnene selv tager initiativ til sangaktiviteter. At børnene med verbale eller nonverbale udtryk viser tegn på, at de er optaget af  ord eller begreber, som vi har brugt i sangaktiviteterne.

Evaluering: Jeg vil teste sangskatten i juli, august og september. Herefter vil jeg sammen med mine kollegaer vurdere, om vi kan se tegn på læring eller udvikling. Jeg vil i samarbejde med mine kollegaer at dokumentere tegn på læring med observationer, fotos og små videooptagelser.

Æstetiske overvejelser

I sidste uge arbejdede vi med æstetiske udtryk. Mit produkt henvender sig til vuggestuebørn, så hvilke æstetiske udtryk kan vække små børns nysgerrighed og interesse? Jeg har naturligvis reflekteret over, hvilke æstetiske udtryk, der taler særligt små børns sanser og følelser? For at blive ved ”Mariehønen Evigglad”, har jeg overvejet, om jeg skal bruge et billede af en animeret mariehøne eller anvende et ”naturligt” billede. Hvis kortet skal være med til at understøtte vuggestuebørns forståelse af, hvad en mariehøne er, kan man argumentere for, at det skal være et billede af en rigtig mariehøne. Derimod vil billedet af den animerede mariehøne, der smiler sødt, måske i højere grad kunne vække positive følelser hos det lille barn.